OM Jernbaneriet
Sidst opdateret: 17.12.2023
JERNBANERIET er et forsøg på at lave en “opslagsliste” over forskellige elementer fra Danmarks jernbaner som stadig kan findes ude i vort land. Der er mulighed for at emnerne kan udvides. Den er helt og aldeles ukommerciel
Ideen er at opstille data, der giver et hurtigt overblik. Håbet er, at man har lyst til at tilsende foto + data som “bevismateriale” der kan dokumentere oplistningen. Indsenderen vil selvfølgelig blive påskrevet med navn også gerne måned for fotoets optagelse.
Skillelinjen er for mig år 2000. Det vil sige at jeg godt kunne tænke mig at registrere hvis der er fjernet elementer efter år 2000 hvis det er muligt 🙂
Fotos kan sendes til: Steen Nielsen , sn.fa@beskedboks.dk
Det er også muligt at besøge www.detfyenskesidespor.wordpress.com
Sidste skud på stammen er: www.ohj38.wordpress.com
Forsidefotoet er taget ved Gammelstrup nær Bryrup. Broen lå på strækningen Horsens-Bryrup-Silkeborg. DEN GENFUNDNE BRO er anlagt til smalspor i 1899 og tildækket i 1925 da banen skulle forlænges og ombygges til normalspor. Udgravet 2014 efter at have været “dækket” af grus siden 1925. Foto Steen Nielsen
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
En speciel tak til Thomas Dath Rithmester der har stillet fotos og megen viden om emnerne til rådighed for denne Blog ! Besøg gerne Thomas’s side: http://www.danskestationer.dk
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Jeg vil også gerne takke Henning Dalsgård Knudsen som har været rundt i DK gennem mange år og fotograferet stationsmiljøer som nu er helt borte. Henning har stillet mange fotos til rådighed for denne Blog ! Besøg gerne Henning’s side: Henning´s Jernbanefotos
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
# DANMARKS JERNBANEMILJØER # – spor af jernbanens fysiske kulturarv (udgivet 2022)
Det er titlen på en større bog som Danmarks Jernbanemuseum står bag og har været undervejs i en hel del år. Bogen belyser nogle af alle de “miljøer” som opstod for at kunne drive jernbane i Danmark. Nu er mange af disse miljøer jo ved at forsvinde, hvorfor den bog fortæller lidt historie omkring dette og forsøger at vise billeder så sammenhængen forståes. Den er værd at læse hvis man vil vide lidt og DJK-Bøger og DJM i Odense forhandler den helt sikkert.
——–
Min lille “hyggeblog” har jo mange lighedspunkter med bogens ide. Jeg kan ikke prale med at være helt så grundig i opbygning. Men måske kan Bloggen supplere med lidt sparsom data, der giver lidt ide om hvad der er tilbage derude i DK. Der er helt sikkert nogle elementer hvor der kan trækkes en streg og erkende, det er simpelthen hvad der er tilbage.
Som skrevet på Facebook, er I velkomne til at bruge det materiale, jeg har lagt i jernbanearkæologi og jernbaneforum – med kildeangivelse 😉
LikeLike
Tak for din venlighed. 🙂
LikeLike
Jeg kan se du under rundremisser, har sat spørgsmålstegn om hvornår remisen i Horsens er medrevet. Den tidligere privatbane rundremise står der endnu, drejeskiven er fjernet; men de 2 enkeltsporede remiser HJJ og HOJ havde, blev medrevet i 2008, mellem maj og december. Jeg har billeder fra maj hvor de står der og december hvor de er væk. Jeg formoder de blev fjernet i forbindelse med sporarbejdet i 2008
LikeLike
Hej Henning. Tak for svaret jeg tilføjer det i løbet af Lørdagen. Kan også se at de gamle TU-signaler stadig eksisterer i Horsens, så mere jeg skal have opdateret. Din hjemmeside er oppe over 250.000 besøgende, imponerende 🙂 Mvh. Steen , Faaborg
LikeLike
Når du skriver Rundremise, var det en sådan ? Vi snakker ikke motorvognsremise eller traktorremise ?
LikeLike
Under FC-Signalhuse har du et billede af signalpost i Vojens, det er imidlertid bagsiden af signalposten i Vejen der er på billedet. MVH Lars Møller Jensen
LikeLike
Hej Lars. Tak for Din kommentar, så må jeg ind og rette. Beklager jeg først ser din kommentar nu, det er ikke godt nok, når jeg forsøger at registrere. Jeg sparker lige mig selv bagi 🙂 God weekend. Mvh. Steen – Faaborg
LikeLike
Hej Steen, no hard feelings, det er jo en fritidsinteresse. Fortsat godt 2019. Med venlig hilsen Lars. (Boe-slægten).
LikeLike